Det progressive centralsmøringssystem består af en elektrisk pumpe med digital timer, pumpeelementer, progressive fordelere, højtryksslanger og smørestedsfittings. Pumpens pause- og pumpetid kan indstilles til den enkelte maskine, således at pumpens drift er tilpasset de forhold maskinen opererer under. Smøremiddelfordelerene kan justeres, således at smøremiddelmængden tilpasses til hvert enkelt smørested.
Hvorfor skal min maskine smøres?
Med en centralsmøringsløsning tilpasset til netop din maskine, kan du opnå store økonomiske fordele. Regelmæssig smøring forlænger nemlig levetiden på bolte, lejer og bøsninger, samtidigt med at dine reparations- og vedligeholdsomkostninger reduceres. Din maskines levetid forlænges da smøringen sker automatisk og mens bolte, lejer og bøsninger er i bevægelse, hvilket sikrer at din maskine altid får den helt korrekte optimale smøring.