Skip to main content

Båndsmøring

Hos SCAN-TECH kan vi sikre på, at vi har, eller kan finde lige præcis den løsning af båndsmøring du skal bruge. Med over 25 års erfaring i levering af udstyr til olie- og fedthåndtering har vi opbygget en solid ekspertise i båndsmøring. Vi sikrer driftssikre og effektive løsninger til både værksteder og industrielle anlæg i hele Danmark.

RM 2000 – Effektiv og driftsikker tør båndsmøring

Tørsmøresystemet RM 2000 har økonomiske, hygiejniske og miljømæssige fordele sammenlignet med sæbesmøring og halvtør smøring, altså smøring med en blanding af silikone og vand.

Derfor skal du vælge RM 2000

Vand er ofte en stor og dyr ressource. Med tørsmøresystemet RM 2000 kan du reducere vandforbruget med op til 70 procent ved smøring af transportører.

Traditionelt smøres transportører med en blanding af båndsmøremiddel og vand, der påføres via dyser. Formålet er at reducere friktion, forlænge transportkædernes levetid og sikre stabil produktion.

RM 2000 er et innovativt tørsmøresystem, der anvender et teflonbaseret smøremiddel uden brug af dyser eller børster. Det eliminerer dannelse af aerosoler og giver en renere smøring.

Systemet er ideelt til transport af kartoner og PET flasker på plastbælter. RM 2000 anvendes særligt i fødevareindustrien og på bryggerier.

Fordele ved RM 2000

Der er en lang række fordele ved at anvende RM 2000 fremfor andre tørsmøresystemer. Den lave friktion når systemet kører, reducerer sliddet på bevægelige og glidende dele ved hjælp af den korrekte dosering af det teflonbaserede tørsmøremiddel.

Valget af RM 2000 som tørsmøresystem vil desuden medføre en forbedring af arbejdsmiljøet, da det sæbeholdige vand forsvinder fra arbejdsområdet, samtidig med at minimeringen af vibrationer reducerer støjniveauet. Derudover vil der hverken opstå korrosionsangreb på metalkomponenter eller bakterievækst ved brug af et fødevaregodkendt tørsmøremiddel. Samtidigt reduceres mængden af fugtskader på elektriske komponenter og kædens levetid forlænges med en faktor 3 til 5.

Ud over den store besparelse på vand og udgifterne hertil, er der en række øvrige besparelser ved at vælge RM 2000:

    • Mindre reparations- og vedligeholdelsesudgifter ved kædeinstallation
    • Eliminering af vandskadet emballage
    • Reduktion i elforbruget
    • Reduktion i rengøringsudgifterne
    • Besparelse i elforbruget grundet reduktionen af friktion mellem conveyor og transportør