Optimal smøring
I takt med den stigende automatisering af dansk industri, stilles produktionsvirksomhederne over for stadig større krav, hvad angår hurtig og præcis levering. Som følge heraf skal virksomhedernes maskiner og produktionsanlæg have minimale reparationer og driftsstop.
Hvad er korrekt smøring?
Vi kan definere korrekt smøring som smøring ved brug af det korrekte smøremiddel i en passende mængde, påført på de rette steder og de rigtige tidspunkter. Disse krav til at opnå den korrekte smøring, kan kun opfyldes ved brug af automatiske smøresystemer.
På illustrationen på denne side kan du se to forskellige forløb:
Kurve A viser forløbet med automatisk smøring. Smøringen sker her med bestemte intervaller, afhængig af maskine, og med passende doser smøremiddel. Lejerne har derved altid den korrekte smøring.
Kurve B illustrerer et typisk forløb med manuel smøring. Enten påføres der for meget smøremiddel, hvilket medfører et spild af smøremiddel, eller også påføres der for lidt smøremiddel, hvilket medfører unødvendigt slid på lejerne.
Vores erfaring og kompetencer
Hos SCAN-TECH har vi siden 1992 opbygget en stor erfaring inden for centralsmøringsløsninger, og har derfor erfaringen og kompetencerne til at assistere dig i vurderingen om hvorvidt dit produktionsanlæg eller produkt får den korrekte smøring. Vi har desuden dygtige folk til at installere og servicere produkterne. Hvis du vil høre mere om hvad vi kan tilbyde dig og din virksomhed, må du endelig ikke tøve med at kontakte os.